Åreforkalkning (Aterosklerose):

Aterosklerose

Aterosklerose er en langsom fremadskridende sygdom der medfører forsnævring i pulsårene (arterierne). Tilstanden er i sig selv uden symptomer.

Atesklerose er i store træk aflejringer af fedtstoffet kolesterol på indersiden af blodårer. Disse forårsager blodplader i at sætte sig fast på det skadede område i forsøg på at reparere aflejringen, som kroppen opfatter som en skade. Dette danner arvæv, der gør karvæggen endnu tykkere og stivere og derved arterien smallere, hvorfor der opstår det der kaldes et stenose. Et stenose er hvor arterien vokser indad ved det angrebne sted, og skaber en forsnævring.

Ved stenosen er det underliggende område blotlagt, og dette tiltrækker blodplader (trombocytter) der sætter sig fast. Forsætter disse med at sætte sig fast og klumpe sammen ved forsnævringen, opstår en trombe (en blodprop). Denne trombe kan enten vokse sig stor og afklemme ilttilførsel til det væv arterien forsyner, eller rive sig løs til en embolus. En embolus føres med blodet og sætter sig fast i andre artier, fx. forgreninger af arterie, hjerne, ben, lunger, nyre. Det første sted embolussen ikke kan passere vil den sætte sig fast.

Hypertension

Hypertension (forhøjet blodtryk) er en bivirkning af åreforkalkning, da arterien mister sin elasticitet og dermed har en højere modstand og en større belastning på hjertet. Derfor vil næsten alle der har haft en blodprop have forhøjet blodtryk.

Åreforkalkning rammer gradvist alle, men nogen mærker mere til det end andre. En række livsstilssygdomme er den væsenlige faktor til forværret åreforkalkning, fx rygning, fedme, diabetes, stress. Hertil kommer arvelige faktorer, samt mænd der udvikler følgesygdomme af artesklerose væsenligt før kvinder.

Artesklerose i benene kan give smerter i forbindelse med almindelig gang, hvor musklen skal bruge mere ilt. Smerterne forsvinder i hvile. Artesklerose i hjernen øger risikoen for apopleksi. Artesklerose er den hyppigste årsag til iskæmiske hjertesygdomme.