Om modulet
Assistentprøve-modulet klæder ambulanceeleven på til den kommende assistenteksamen og kørselspraktik. Modulet sætter fokus på nogle emner der er særligt relevante ifm. assistentprøven, og som vi ved der er ekstra fokus på. Den teoretiske prøve på skolen afhænger meget af elevens assistentopgave; hvis der er skrevet en assistentopgave på et meget højt niveau, hvor der nævnes ting som er over assistent-niveau, forventes der at man står til ansvar for dette.
Dette modul tager selvstudie til et højere niveau, idet du ikke blot kan læse emnerne, du kan træne dig selv med gennemgående quizzer i løbet af lektionerne, og du kan vælge at bruge modulet som træning på vej igennem assistentuddannelsen, som intensiv træning op til assistentprøven, og som genopfriskning efter din assistentprøve er overstået, sådan at du holder dig skarp til svendeprøven. Assistentprøven er nu en del af quiz-centeret.
Indhold
Modulet forsøger kun at indeholde den relevante viden i henhold til formålet med modulet, og har differentieret i need-to-know og nice-to-know ud fra vores principper om effektiv læring og udvikling. Modulet er nyt, og er stadig i vores feedback fase. Der kan derfor forekomme emner der er over niveau, som ikke er lige så relevante som forventet eller der kan mangle nogle bestemte emner. Er der et emne der mangler, eller andre kommentarer til modulet, må du gerne give feedback her