– Håndhygiejne
Håndhygiejne er ét af fokus-punkterne ved assistentprøven for den praktiske del. Du kan risikere at blive spurgt om håndhygiejne til prøverne på skolen, og ikke desto mindre, er det et stort fokuspunkt i den praktiske kørselspraktik.
Håndhygiejne indebærer
- Brug af smykker. armbåndsure og lignende
- Brug af handsker (hvornår du bruger handsker og hvornår du ikke gør)
- Håndvask
- Hvordan du rengør ambulancen efter endt patientforløb, herunder båre, udstyr osv.
Brug af handsker og smykker
Det er rimelig firkantet i forhold til, hvornår man som assistent skal bruge handsker. “Hvis man er i en situation hvor der er risiko for at komme i kontakt med sekreter, skal man altid bruge handsker” (DPP side. 164) Deltager man ikke i patientbehandlingen, kan man argumentere for, at man ikke har risiko at blive sat i kontakt med sekreter, men hvis man fx. assisterer behandleren i anlæggelse af en I.V. eller andre lignende procedurer, er man i risiko for at blive udsat for sekreter. Du skal altså have handsker på, selvom det ikke er dig der anlægger I.V.’en.
Man må ikke bruge smykker, herunder armbåndsure, armbånd, ringe og lignende under præhospital/sundhedsfagligt arbejde.
Håndvask
Videoen her demonstrerer en helt korrekt håndvask, med en enkelt undtagelse. *Efter korrekt håndvask afsprittes hænderne når de er tørre.
Videoen er lavet af Heidi Schmidt
Efter endt patientforløb
Der er mange måder at rengøre det brugte udstyr efter endt patientforløb, og det er vigtigt at du laver nogle rutiner der virker for dig, og som samtidigt stemmer overens med de hygiejniske principper.
Du må ikke blande beskidt og rent
Du må ikke rengøre materiel og lægge det i urent område (forlængelse af ovenstående, men en fejl som mange gør)
Du skal rengøre alle muligt inficerede steder
Du har en inficeret båre, tæpper, defibrillator og kabler
- Du fjerner beskidte tæpper og placerer defibrillator og beskidte kabler i den ene ende af båren eller på gulvet
- Du rengør båre, herunder alle håndtag, overflader, seler og andet, der har været i kontakt med patient
- Du rengør defibrillator, og lader kabler blive i urent område, og placerer ren defibrillator på ren båre
- Du rengør hver enkelt kabel og lægger rent kabel på ren båre
- Du pakker rene kabler sammen i ren defibrillator på ren båre ?
- Du henter rene tæpper og rengør andre overflader i ambulancen der er har været i mulig berøring
Den Præhospitale Patient, Torben Bastholm, Kim Dalgaard, Kenneth Lübcke, Jan Nørtved og Allan Petersen (red.), 2016, 1. udgave, kapitel 7, side 159-168
Ambulancefag 1, til ambulanceassistenter, Jan Nørtved, Kim Dalgaard, Torben Bastholm, Allan Petersen, Klaus Glundø, 2008, udgave 1, kapitel , side. 173-185
Film om håndhygiejne af Heidi Schmidt fra youtube