– Udrykningsbekendtgørelsen
Udrykningskørsel skal være nødvendig af hensyn til politimæssig- redning- brand- forurening eller afværgelse af omfattende skader.
Udrykningskøretøj skal være godkendt af politiet.
Køretøjet skal være forsynet med en eller flere blå udrykningslygter samt en eller flere udrykningshorn.
Udrykningslygte skal anvendes under kørsel, og under standsning ved uheld eller lignende. Horn skal anvendes ved udrykningskørsel, medmindre lygter skønnes tilstrækkeligt.
Udrykningshorn kan undlades hvis dette skønnes tilstrækkeligt af hensyn til at advare andre trafikanter.
Under udrykning behøves færdselsloven ikke at blive fulgt. Ved kørsel mod rødt eller gult lys skal føreren nedsætte hastighed så meget, at denne straks kan standse for eventuel tværgående trafik. Udrykningskørsel er ikke en fritagelse af agtpågivelse og hensyn for andre trafikanter.
Føreren under udrykningskørsel skal efterkomme anvisning fra politiet, da disse står for at regulere færdslen. Endvidere skal føreren standse for færdsel ved jernbaneoverkørsel og broer.
Alle må køre udrykningskørsel ved nødsituationer med benyttelse af et hvidt klæde jf. Færdselsloven. Politiet skal derefter oplyses. (Kap. 2. Paragraf 7 stk. 4.)